Rema 1000 i Aars får ekstra ejer
Frank Halvorsen sælger halvdelen af sin butik.
-Der er mange åbningstimer i en dagligvarebutik i dag, og vi har nået en omsætning tæt på 100 mio. kroner. På den baggrund har jeg valgt at sælge halvparten, for at sikre en mere effektiv butik, siger Frank Halvorsen.
Rema 1000 ejer bygningerne, og Frank Halvorsen er franchiseindehaver, og det er halvdelen af den part han har solgt.
Anders Henningsen har arbejdet i Rema 1000 i fem år – de seneste tre år har han haft sin egen butik i Sindal.